5. oktober 2017

Girl Talk – Online rådgivning

Depressed teenage girl.

GirlTalk.dk har en online rådgivning, hvor de unge piger anonymt kan chatte eller SMS med en rådgiver. Pigerne kommer ind på rådgivningen med alle typer af problemstillinger fra følelse af ensomhed, lavt selvværd til udfordringer med venner og familie, mobning samt selvmordstanker. Den online rådgivning er baseret på frivillig arbejdskraft, og det er unge og uddannede kvinder, som yder rådgivning til pigerne. Rådgivningen har åbent hver aften, 24 timer om ugen, og der er ansat omkring 125 frivillige rådgivere. I rådgivningen er der omkring 7000 samtaler på årsbasis.

Citater fra anonyme brugere af rådgivningen:

”Hej, det er rigtig dejligt at man kan skrive/snakke med jer om alt muligt,.. og det hjælper rigtig meget,. i er rigtig gode og søde, at snakke med :-)”

”…det var vildt dejligt at man kunne få sagt det som men bare gik lidt rundt med og ikke rigtig vidste hvad man skulle gøre med :)))))))”

”Jeg var ret skeptisk omkring det, men det hjalp mig virkelig meget.”