donaid® samarbejder nu med Food from Denmark

I donaid har vi netop indgået et samarbejde med konsulentvirksomheden Food from Denmark, der arbejder for at fremme eksporten af danske fødevarer.

Dette samarbejde åbner op for en masse spændende muligheder i forhold til styrkelse af donaid-konceptets synlighed, internationale netværk samt adgang til flere markeder.

 

Vi er enormt glade for at have indgået samarbejde med Food from Denmark, da det åbner nogle vigtige døre i forhold til udbredelsen af vores koncept. Det er blandt andet via Food From Denmark, at vi har fået mulighed for at deltage i den store Private Label fødevaremesse i Chicago den kommende weekend, hvilket gør os i stand til at introducere vores koncept for en masse interessante danske såvel som internationale virksomheder, fortæller Peter Mouritsen, CEO i donaid, der ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde.

 

Food from Denmark samarbejder primært med små og mellemstore danske fødevareproducenter, som ønsker at entrere internationale eksportmarkeder inden for retail, foodservice og industri. Virksomhedens arbejde består således blandt andet i forskellige eksportfremmende aktiviteter, herunder rådgivning, udarbejdelser af eksportstrategier samt facilitering af kundernes deltagelse på internationale fødevaremesser. Dertil kommer det store netværk omkring virksomheden og dens over 130 medlemmer, som vi i donaid glæder os til at blive en del af!

Scroll Up