2. september 2016

UNICEF – Generel støtte

Verdens største børneorganisation

UNICEF hjælper små børn med at overleve ved at beskytte dem mod sygdomme som malaria og mæslinger og behandle dem for underernæring.

Vi sørger for, at større børn kommer i skole. Og vi beskytter unge mod at blive udnyttet og udsat for overgreb.

Børns rettigheder er selve grundlaget for UNICEFs arbejde. Som den eneste organisation er vi nævnt i FN’s Børnekonvention som kilde til ekspertbistand og rådgivning for alle verdens lande.

Hjælp til selvhjælp

UNICEFs eneste formål er at hjælpe børn. Vi mener, at alle børn har ret til at overleve, udvikle sig, blive hørt og få et godt liv – uanset hvem de er, og hvor de bor.

Vi fokuserer især på at nå de mest sårbare og udstødte børn.

  • UNICEF arbejder i mere end 150 af verdens fattigste lande.
  • UNICEF har 10.000 medarbejdere på globalt plan. 88 procent af dem arbejder i deres eget hjemland.
  • UNICEF leverer vacciner til 40 procent af ALLE verdens børn.