13. juli 2017

Psykiatrifonden

 

Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder for at fremme psykisk sundhed og trivsel i Danmark. 

Ifølge WHO er mentale helbredsproblemer en af de største trusler mod folkesundheden i verden. I Danmark har omkring 700.000 mennesker symptomer på psykisk sygdom her og nu. Og mange får stress eller oplever andre psykiske problemer.

Det gør Psykiatrifonden

Vi hjælper og rådgiver børn og voksne med psykiske problemer – og deres pårørende. Vi arbejder for at ændre holdninger til psykisk sygdom og mistrivsel i Danmark. Og vi kæmper for, at psykisk sygdom bliver prioriteret på lige fod med fysisk sygdom. Alle skal kunne leve et godt liv – uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.

Vælger I at støtte Psykiatrifonden generelt, anvender vi donationen der, hvor der er mest brug for den. Det kan fx være til rådgivning, oplysning, kampagner, tabubekæmpelse og forebyggelse af psykisk sygdom.