13. juli 2017

Psykiatrifonden – Hjælp til børn som er pårørende

Omkring 80.000 børn vokser op i familier med psykisk sygdom. De fleste taler ikke med nogen om det. Når en forælder er psykisk syg, påvirker det hele familien, og for børnene kan det betyde, at de tilsidesætter deres egne behov og følelser – med stor risiko for, at børnene selv udvikler en psykisk sygdom, hvis de ikke får hjælp.

I Psykiatrifondens samtalegrupper kan børn i alderen 7-14 år møde andre børn i samme situation og sætte ord på det, der er svært. Børnene får også redskaber til at håndtere deres livsvilkår og fokusere på det positive. Det gør en stor forskel for det enkelte barn.

Mange flere børn i familier med psykiske sygdom har brug for nogen at tale med. I kan være med til at give flere børn en chance for en god start i livet.