5. september 2016

Plan – Zimbabwe

201504-ZWE-18_red_web
Foto Plan Danmark

Skolelegater til teenagepiger

Plan Danmark støtter de mest udsatte piger i Zimbabwes slum med skolestipendiater. Mange unge piger er tvunget til at droppe ud af skolen på grund af fattigdom. Men når pigerne kommer i skole og får en uddannelse, er det nemmere for dem at få et arbejde, tjene penge og forsørge sig selv. Med støtte fra Plan har i alt 52 piger fået skolestipendiater, så de kan fortsætte deres skolegang efter 7. klasse.  Nogle af dem er færdige, så lige nu er det 37 piger, der får glæde af din støtte. Som et led i projektet får pigerne uddannelses- og jobvejledning, og deres forældre inddrages, så de kan være med til at støtte pigerne i at færdiggøre deres skolegang. Lærerne er blevet trænet, så de kan lære både piger og drenge om deres rettigheder, sundhed og prævention.