2. september 2016

Plan – Pigefond

_NBU5474_red
Foto: Plan Danmark

En global Plan-kampagne for pigers rettigheder  

At blive født som pige i et af verdens fattigste lande er ofte begyndelsen på et liv uden rettigheder. Millioner af piger arbejder hver dag hårdt og lever med frygten for vold og overgreb. Piger rangerer lavest i hjemmet, i skolen og i samfundet. De udsættes for diskrimination, nægtes sundhedspleje og skolegang – fordi de er piger.   Den ulighed sætter Plan fokus på med den globale kampagne “Because I am a Girl”. Blandt andet gennem fortalervirksomhed og projekter, der skal sikre piger et liv med skolegang, muligheder og medbestemmelse i beslutninger, der vedrører deres liv. Siden kampagnens start i 2012 er Plan nået ud til 5 millioner piger gennem særlige pige-projekter. Næsten 2 millioner piger har fået støtte alene i 2015.

Ulighed i tal:

• 62 mio. piger går ikke i skole

• hvert 2. sekund bliver en pige under 18 år gift

• ca. 450 mio. kvinder er underudviklede pga. sult i barndommen

PLAN DANMARKS PIGEFOND

Plan Danmarks Pigefond er del af den globale indsats for piger.

PIGEFONDEN STØTTER I 2016/17:

Bangladesh: Tryghed og væresteder til piger i slummen

Zambia: Oplysning til unge piger og drenge i Lusakas slum om pigers rettigheder

Kenya: Latriner, rent vand og oplysning om pigers rettigheder

Zimbabwe: Juridisk bistand til teenagepiger i Harares slum